moens sportsfiskerforening

 

Møns herligheder

Ligegyldigt hvor man befinder sig på Møn fornemmer man havet, enten i form af dejlige udsigter eller det fantastiske lys, der spejles tilbage i den flotte natur.


Møns Klint

Væk fra stress og jag knejser Møns Klint op til 130 meter kridhvide klinter med et stærkt kuperet bagland, som kaldes Høje Møn på Østmøn.

Således er der masser af vand, fortræffelig kystfiskeri og ved klinten er der mulighed for at se verdens hurtigste dyr, nemlig vandrefalken, som yngler her.


Geocenter Møn

Ligeledes er der mulighed for at besøge det nye Geocenter Møns Klint, som tager os tilbage til Danmarks fødsel i form af flotte og spændende interaktive udstillinger, aktiviteter og masser af muligheder for selv at finde fossiler nede på stranden.


Liselund

Et dejligt sted er også Liselund Parken, en romantisk have med 2 miniature slotte, smukke søer, kæmpetræer og sjældne træer, morbær, spisekastanjer der er spredt mellem vandløb og småsøer.

Der er en trappe ned til stranden fra parken, hvor vandet hurtigt bliver dybt, hvor der er et godt fiskeri.

Om Møn

Møn er en ø med rige fiskemuligheder og en fantastisk smuk natur.
Vejret kan dog være lunefuldt, da vi ofte har kraftig østenvind i den bedste fisketid.
Når vinden står i øst, får vi øget vandstand med udvaskning af kridt, så vandet bliver mælkehvidt og ufiskebart.

Vi er ikke de eneste som sætter pris på vores ø. Møn bliver besøgt af et utal af lystfiskere og dagligt kan man møde folk fra alle steder i Danmark, plus fra Tyskland, hvor dygtige entuisiastiske fiskere kommer for at deltage i vores lidt opreklamerede ørredfiskeri.

Man kan fiske omkring hele Møn og Bogø, men Østmøn har den smukkeste natur og klinten trækker mange udlændinge til, her skal man dog være godt gående, da det kræver god fysik at komme ud til fiskepladserne.Der er mange muligheder for at fiske i naturskønne omgivelser, for eksempel her ved Møns Klint.





Man kan også besøge den romantiske park Liselund og opleve et godt ørred og nogen gange godt torskefiskeri nede på stranden.


Overnatning

Planlægger du en flere dages tur til Møn finder du en god overnatningsmulighed på Lilleskovgård ikke langt fra gode fiskesteder som Pomle Rende, Liselund Parken og Møns Klint og medlemmer af Møns Sportsfiskerforening får overnatningen til special pris og ellers tryk her for mere information: Lilleskovgård


Vis stort kort